ANDEBRYST

Sprødstegt andebryst fungerer fint til en rosé champagne eller en vintage.

Hvis du pandesteger så vælg andebryst af berberiand, den har et tykt fedtlag som kan kan ridses og blive sprødt. Og den er kødfuld nok til at give rosa-stegt brystkød.

OPSKRIFT tIL 2 PERSONER

1 stk. andebryst 300 g
Lidt olivenolie
Salt
Peber

Skær overflødigt fedt af i kanterne, så er det nemmere at få skindet sprødt på panden. Snit skindet i tern og giv andebrystet salt og peber på begge sider.
Varm panden godt op og steg først brystet på kødsiden. Lad det stege i ca. 8 minutter, vend og steg på skindsiden i 8 minutter.
Roter kødet lidt på panden undervejs så skindet bliver sprødt overalt.

Ejer du en “sous vide” skal et andebryst have 2 timer ved 58 grader – Herefter steger du hurtigt skindet sprødt på en varm pande.

Skær skiverne på skrå på tværs af fibrene!

Her serveret med ovnkartofler og en salat af spidsrødkål, tynde æbleskiver, nødder, persille og en dressing af olie, en smule balsamico, honning og lidt mild sennep.

Er du fyldt 18 år?